2 MIN READ

    Håndverksgruppen fortsætter væksten i Danmark med Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS

    Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS i Fredericia bliver nu en del af Håndverksgruppen.

    Siden 1998 har virksomheden leveret kvalitetsløsninger inden for gulvafslibning og gulvbelægning, og arbejdet udføres for både boligforeninger, kommuner og private i Fredericia, på Fyn og i hele Trekantsområdet.

    Lokal styrke i et større fællesskab

    Selskabet, som ledes af stifter og direktør Bo Palm, beskæftiger i dag 21 medarbejdere, hvoraf mange har mere end 10 års anciennitet.

    Gennem solidt håndværk og driftssikre leverancer inden for renovering, fraflytning og vedligeholdelse har Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS opnået en stærk position i lokalområdet.

    Professionelle tilbud, veldokumenterede løsninger og en tydelig lokal forankring har bidraget til, at virksomheden i dag løser flere større opgaver og rammeaftaler og indgår i langvarige samarbejder med offentlige og private bygherrer samt boligforeninger.

    Bo Palm ser en klar fordel ved nu at blive en del af Håndverksgruppen:

    – Med Håndverksgruppen får vi adgang til et stærkt fagligt netværk og værdifuld erfaringsudveksling. Samtidig sikrer det, at vi kan fortsætte vores daglige drift uændret, mens vi indgår i et fællesskab, hvor vi både kan bidrage og udvikle os. Det skaber værdi for både medarbejdere og kunder.

    Styrker Håndverksgruppens position i SydjyllandØverst på formularen

    Frederik Stage Olsen, landechef for HG Danmark, ser frem til at inkludere selskabet:

    – Vi er meget glade for at byde Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS velkommen i det voksende fællesskab i HG Danmark. Selskabet har stærk faglighed, lokal forankring og tætte kunderelationer, og det er en værdifuld oprustning af vores tilstedeværelse i det sydlige Jylland.

    Indlemmelsen af Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS følger efter, at Niels A. Nielsen & Søn, Egon Hofsted & Søn og Vojens Malerforretning – alle selskaber fra Sydjylland – kom ind i Håndverksgruppen i løbet af andet halvår af 2025.

    Bo Palm Gulvafslibning og Gulvbelægning ApS fortsætter under sit nuværende navn og ledelse, bevarer den lokale forankring og tætte kunderelationer og fortsætter som medejere i Håndverksgruppen – som alle Håndverksgruppens selskaber.